Kasper Kold Business Psychology ejes og drives af erhvervspsykolog & MBA Kasper Kold.

Jeg løser HR- og organisationsopgaver på strategisk niveau primært for internationale og globale virksomheder, herunder Danmarks største virksomheder inden for og uden for C20, og jeg fungerer som personlig rådgiver og coach for direktører og andre nøglepersoner.

I en årrække har jeg arbejdet som leder, HR-chef og HR-direktør i internationale og globale virksomheder på operationelt og strategisk niveau, ligesom jeg i flere år har arbejdet med strategisk HR og organisationsudvikling som erhvervspsykolog og rådgiver på executive niveau – med ledere og nøglepersoner fra hele verden. Jeg har en uddannelsesmæssig baggrund inden for både psykologi (cand. psych.) og business (MBA) samt løbende efteruddannelse på førende business schools og andre førende uddannelsesinstitutioner.

Når jeg udvikler ledere og organisationer, baserer jeg min rådgivning og sparring på tre stærke kompetencer:

Kommerciel forståelse og tankegang med afsæt i egen erfaring med organisations- og lederudvikling i store, komplekse virksomheder

Indgående og fagligt funderet psykologisk viden om menneskers adfærd i organisationer og den menneskelige psyke i en kommerciel kontekst

Praktisk erfaring med at få visioner og strategier omsat til operationel virkelighed i komplekse, organisatoriske sammenhænge på tværs af ledelseslag, organisatoriske skel og landegrænser.

Min kernekompetence er spændingsfeltet mellem mennesker, organisation og forretning: Viden om og forståelse for det indbyrdes samspil – og indsigt og evne til at påvirke menneskelig, organisatorisk og forretningsmæssig performance.

Dét er, hvad jeg tilbyder mine kunder.